Historisk Halloweenkalender – Danset ihjel?

Der findes et utal af sagn om adelige kvinder, der er blevet danset ihjel – ofte som straf for at have taget en forkert bejler. Det måske mest kendte kommer fra Koldinghus.

Christine Rosenkrands skulle således ifølge fortællingen være datter af den daværende lensmand på Koldinghus, Jørgen Rosenkrands. I 1558 var en istandsættelse af slottet overdraget til bygmester Strange, og Christine skulle have forelsket sig i en af Stranges svende, som hun hemmeligt mødtes med i slottets dyrehave.

Det var jo ret upassende for en adelig lensmands datter, så da slottets gartner opdagede parrets kissemisserier i det grønne, underrettede han Jørgen Rosenkrands, som skulle være blevet meget, meget vred. Han blev faktisk så vred, at han lod den forelskede svend pågribe og henrette i slotsgården, mens Christine fra et vindue så derpå.

Lensmandens vrede skulle ikke mindst være afstedkommet af, at ikke færre end tre adelige riddere, der alle måtte anses for mere passende ægteskabskandidater end bygmester Stranges elendige svend, bejlede til hendes gunst.

Nu ville tilfældet, at der tre dage efter svendens henrettelse blev afholdt et bal på slottet i anledning af Christian 3.s ankomst, og før dette bal havde far og datter en samtale på tomandshånd. Da de skiltes, hørte man Christine sige: “Jeg er beredt, det skal ske, som du ønsker det.”

Hvad det var, Jørgen Rosenkrands havde ønsket, kan man kun gætte på, men om aftenen dansede de tre bejlere hende i hvert fald ihjel. De dansede så voldsomt med hende, at hun fik en blodstyrtning og døde foran netop det vindue, hvorfra hun tre dage tidligere havde overværet henrettelsen af sin elskede håndværkssvend.

Det er jo en gribende historie….som “desværre” ikke kan være sand. Jørgen Rosenkrands var ganske vist lensmand på Koldinghus 1555-59, men i 1558 var han 35 år gammel, hvorfor det ikke er sandsynligt, at han kan have haft en datter i den giftefærdige alder, så meget mere som han først blev gift året efter.

Men man kunne altså godt dø af at danse! Det fortæller kilderne os. Her hører vi f.eks. om Ellen von Mehlens død. Hun var en af dronning Sofies jomfruer. Sofie var Frederik 2.s dronning, og ved en festlighed på Koldinghus den 20. november 1587 sank Ellen von Mehlen død om under en dans. Det samme skete for Gertrud Kaas tre år senere, og ved Iver Juuls bryllup den 18. september 1597 omkom Mette Morten Krabbe under dans med Albert Friis.

Grunden til de mange “dansedødsfald” var, at i 1500-tallet kom en lang række vilde danse til fra Polen, hvor man dansede i par og hvor vilde sving og kast, var en del af dansen. Den tog slet ikke hensyn til tidens tunge og indsnørende tøj.

Og folk var så vilde med at danse, at i 1586 måtte Frederik 2. udstede en forordning, der forbød dans, så længe måltidet stod på.

Forordningen kom fordi, at gæsterne, der sad ved bordet inderst mod væggen, ofte sprang henover bordet, hvor maden stod, for at komme til at svinge sig i dansen. Det var ikke alene upassende, men det kunne også, som det fremgår af forordningen, “være til fare for frugtsommelige kvindfolk og andre at springe over borde, at snart et ulykkeligt fald derover kunne tilkomme.”

Det kunne således godt gå meget vildt for sig, og at nogle ikke “kunne tåle mosten” er tydeligt. Derimod er det ikke sandsynligt, at det skulle være brugt som en torturmetode mod nogle.

Kilde:

https://www.koldinghus.dk/slottets-historie/sagn-og-myter/dansen-paa-koldinghus.aspx