De udstødtes historie

Historisk Halloweenkalender – Gravrøveri

En aften i 1748 blev en kusk prajet ved Sankt Nikolaj Kirkes hjælpekirkegård Landgreven i Borgergade.

Kirkegården var blevet anlagt i 1711, hvor pesten hærgede, som en kirkegård for de mange fattige, der døde af den frygtede sygdom.

To mænd kom ud af mørket fra kirkegården trækkende med en livløs skikkelse og bad kusken om at køre dem hen til barberenken (en form for kirurg) Madam Thomsen, hvor en af dem var logerende.

Men den gik ikke! Kusken tvang dem til at lægge manden tilbage i graven og derefter kaste graven til. Gravrøvere blev anholdt: Det var barbersvenden Jakob Borch og en gammel soldat, der også arbejdede som graver. Graveren fortalte, at Jakob Borch havde overtalt ham til at skaffe ham et nyligt begravet lig. Barbersvenden forsvarede sig med, at han udelukkende ønskede sig liget for at træne sit fag og ikke havde tænkt sig at begå nogle forbrydelse.

Borch slap med en kort varetægtsfængsling og en lille bøde. Det er meget bemærkelsesværdigt for på dette tidspunkt blev selv småhapserier meget hårdt straffet.

Forklaringen på den milde straf var at “han alene havde handlet af Lærvillighed og for at efterforske Aarsagen til et hastigt Dødsfald”.

I det hele taget var de enevældige monarker på det europæiske fastland meget engageret i kirurgien og medicinen, og det var derfor ikke svært at skaffe nok lig til forskning. Derfor blev ligrøvere aldrig det store problem i Danmark.

Anderledes så det ud i England og Skotland, hvor lovgivningen var langt strammere.

Resultater var, at anatomerne frem til 1832 måtte nøjes med lig af henrettede mordere. Og eftersom færre og færre blev henrettet på dette tidspunkt, og anatomivideskaben samtidigt udviklede sig voldsomt skabte det et marked for ligrøvere.

Det førte til, at flere stjal lig fra kirkegårde og solgte dem til anatomerne. De blev kaldt Resurrection Men. Nogle gik endnu videre. Således myrdede de berømte Burke og Hare op imod 16 mennesker og solgte ligene.

Andre holdte sig “bare” til at dissekere familiemedlemmer f.eks. afdøde fædre og søskende.

Gravrøverierne nåede efterhånden et niveau, hvor man installerede jerngitter, indførte kraftige kister og der var vagter kirkegårdene for at undgå lig røvere gravrøvere.

På Assistens Kirkegård var de i begyndelsen af 1800- tallet også plaget af gravrøvere, hvilket udløste en større skandale. Her gik forbryderne ikke efter ligene men derimod efter de genstande, som de døde havde fået med i graven.

I januar 1804 havde et forældrepar begravet deres unge søn på kirkegården. Da de et par dage efter besøgte graven, var den åbner og kisten forsvundet. Sønnen nøgne lig lå på jorden. En større politiundersøgelse af over 500 grave afslørede et virvar af ombyttede lig og manglende kister. Graverne havde åbenbart været på natarbejde med at plyndre de lig, de havde begravet om dagen for smykker.

Sagen endte med tugthusarbejde til flere af graverne.

Kilde:

Klaus Larsen: Dødens Teater- Lægekunsten i Danmark 1640-1840, Munksgaard 2015.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *