Kongehugorm

Anne Sørensdatter også kaldet “blommen” eller blomsten, fordi hun var meget smuk blev i 1686 beskyldt for at være heks.
Hendes “bekendelser” er nedskrevet og er en dybt fascinerende kilde, idet vi her får en detaljeret indsigt i folketro, heksetro og socialhistorie.
Hun beretter f.eks. følgende;
“Da jeg skiltes fra fanden, lod han en hvid hugorm komme i vejen for mig, som han befalede mig at tage og koge og dyppe mit brød udi sovsen. Deraf skulle jeg få den visdom, som han tilsagde mig: hvilket jeg også gjorde”.

Endnu i 1800-tallet i Jylland var det folketro, at man kunne blive synsk af at spise sådan en hvid hugorm.
Det kaldtes også en hugormekonge.
Forestillingen kan spores helt tilbage til den germanske digtning i 600-tallet om Sigurd Fafnersbane, der kendes fra Den ældre edda og Vølvens spådom. Her dræber Sigurd kæmpeormen/dragen Fafner og steger bagefter hans hjerte på bålet. De hjertet begynder at syde, føler han på det og putter bagefter fingeren i munden for at slikke blodet væk. Nu opdager han pludseligt, at han kunne forstå fuglenes sprog.
Denne ældgammel forestilling om, at man bliver synsk af at spise hugorme har tydeligvis også været kendt af Anne Sørensen.

Kilde:
Gustav Henningsen: Heksejægeren på Rugård- De sidste troldomprocesser i Jylland 1685-87.