De udstødtes historie

Romaer eller Sigøjnere i Danmark.

Romaer i Danmark bliver første gang nævnt i et brev fra 1505 som Kong James IV af Skotland sender til sin onkel, Kong Hans af Danmark. I brevet beder han om, at Danmark tager godt imod hertugen af Lille-Ægypten, Hr. Antonius Gagino, som er på pilgrimsrejse med sit følge gennem den kristne verden.
Romaernes oprindelse altid været ret omdiskuteret. I 1500-tallet mente man, at de kom fra Egypten. Derfor hedder romaer eller sigøjnere “gypsies” på engelsk.

Romaerne fik en meget lidt varm velkomst.
Europa var præget af xenofobi på dette tidspunkt. Jøderne blev f.eks smidt ud af Spanien i 1492. Også romaerne vakte bekymring pga. deres fremmedartede udseende og skikke, mistænkt og de blev beskyldt for alverdens ulykker og for hekseri og endda kannibalisme. De skulle spise børn ligesom jøderne forøvrigt også blev anklaget for.
Beskyldningerne kom især fra kirken, som opfattede romaernes skikke og kvindernes spådomskunst som tegn på hedenskab. Desuden blev de af statslederne opfattet som problematiske, fordi de med deres omrejsende livsform var svære at kontrollere.
Danmark er ikke det eneste land, der indfører en antiromalovgivning. Der er flere steder i Europa.
Efterhånden som osmannerne erobrede større dele af Balkan, spredte der sig en frygt for fremmede, især hvis de var mørkhudede og ikke-kristne, og romaerne blev – selv om mange af dem var kristne- beskyldt for at være spioner for osmannerne.

En forordning fra 1536 angav, at ’sigøjnere’ skulle forlade Danmark inden for tre måneder. Få år senere beordrede Kong Christian den 3., at de tilbageværende sigøjnere ikke måtte rejse omkring i landet. Folk, der gav dem husly, kunne blive straffet, og alle havde ret til at behandle romaerne som fredløse. Det betød praktisk talt, at man havde lov til at slå dem ihjel og tage deres ejendele uden at være bange for retsforfølgelse. Jeg leder i kilderne efter eksempler på, at dette er sket.
Romaerne blev som følge af loven udsat for forfølgelser og havde sjældent mulighed for at få almindeligt arbejde, og de var derfor tvunget til at rejse omkring og ernærer sig ved forfaldent arbejde.
Denne lov gjaldt frem til 1736.

I 1736 besluttede Kong Christian den 6., at alle romaer skulle forvises fra Danmark. Det kan man læse i den danske fattiglov fra 1736. I loven står der, at de romaer, der ikke ”forlader landet af sig selv, skal jages så længe fra sted til sted, at de er helt uden for landets grænser”. Gjorde mændene modstand kunne det give fængselstraf på op til livstid. Kvinder kunne også blive fængslet i tre uger på vand og brød, og deres børn kunne blive tvangsfjernet. Fattigloven fra 1736 blev først ophævet i 1950’erne.

Billedet er fra 1552 og viser romaer i Basel.

Kilder:
https://folkedrab.dk/artikler/romaer-til-danmark
og
http://www.romnet.dk/romafolketdk.html

Billedet er fra Wikipedia commons.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *