De udstødtes historie

Begrebshistorie og noget om ordet neger

Begrebshistorie er spændende, og det har diskussionen om Gyldendals undladelse af nogle af Halfdan Rasmussens digte fra deres nye udgivelse netop afsløret. Her her Rasmussens brug af ord som ”neger” og ”hottentot” gjort, at digtene er faldet ud af udgivelsen.

I begrebshistorie ser man på, hvordan historiske grundbegreber har ændret betydning i samspil med den historiske udvikling. Ved at undersøge et begrebs skiftende betydninger kan man forstå fortidige samfundsforhold og samfundsforandringer. Det gælder også ordet neger.

Ordet neger er på dansk sandsynligvis lånt fra tysk, der igen har lånt ordet fra fransk nègre, (af spansk og portugisisk negro), der stammer fra det latinske niger med betydningen “sort”. Det er uklart, hvornår ordet ”neger” dukkede op i det danske sprog, men det optrådte i hvert fald i slutningen af 1680’erne, hvor Det Vestindiske – Guinesiske Kompanis direktion i København beordrede guvernøren på St. Thomas til om muligt at “finde eet Par smucke smaae Neger-Børn, som dog nogenledis kand hielpe sig self” og sende dem til Danmark.

Otto Kalkers ”Ordbog over det ældre danske sprog” (1300-1700) kender ikke ordet ”neger”, men det forekommer i Molbechs ”Danske Ordbog” fra 1833. Her er det tilsyneladende ligestillet med det ældre mor (med langt o) eller mormand – også kaldet maurer, der havde afløst det endnu ældre danske blaamand. Ordet blåmand kan skyldes at blå i ældre tid betød sort/mørk, eller det kan bygge på tuaregernes blå klædedragt.

I USA var negro det almindelige og mest neutrale begreb fra 1700-tallet indtil 1960’erne, mens “nigger” derimod allerede i første trediedel af 1800-tallet fik en nedsættende betydning.

I 1920´erne blev ordet “negro” således anvendt i en positiv og selvbevidst betydning. Lederen af Universal Negro Improvement Association (UNIA), Marcus Garvey, holdt i 1922 en tale, hvori han opridsede organisationens mål om alverdens negeres frihed.

I 1960érne brugte Martin Luther King bevidst ordet “negro” i ikke-nedsættende betydning (fx “There will be neither rest nor tranquility in America until the Negro is granted his citizenship rights.” i sin berømte “I Have a Dream”-tale fra 1963). Den samtidige Malcolm X lagde derimod afstand til ordet og foretrak “black”.

Efter Kings død lagde borgerrettighedsbevægelsen afstand til begrebet negro for at signalere en ny racebevidsthed, og dette smittede naturligvis af på det danske neger. Det er derfor først i 70érne, at ordet neger bliver værdiladet, og betegnelsen bliver koblet til den racistiske tanke om at opdele mennesker i et værdihierarki baseret på hudfarve.

Det er værd at huske, når man her læser Halfdan Rasmussens lille fine børnerim.

Rimet er fra 1964, året efter at Martin Luther King brugte ordet negro i sin berømte tale.

Kilde:

https://da.wikipedia.org/wiki/Neger#cite_note-3

og

https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-ma-man-ikke-sige-neger

og

https://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/numre/argang-1995-1999/december-1995-pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *