De udstødtes historie

Barnemordersken

Johanne Marie Andrea blev født i 1880 i Aarhus og d. 22. maj 1901 ankom hun til Kvindefængslet i København. I Kvindefængslets fangeprotokol står der skrevet om hende:

“Uægte. Moderen senere gift med en brolægger i Aarhus. Hendes Stiftfader (stedfar red.) har altid været ond mod Fangen og pryglet hende.

Moderen har 2 gange været paa Aarhus Sindssygeanstalt. 1 Broder, der ogsaa er sindssyg. Var anbragt i fremmed Pleje til sit 9.aar. Kom saa Hjem indtil sit 12.Aar og blev derefter anbragt paa Holsteinsminde Opdragelsesanstalt efter at have faaet sin første straf. Var her til sit 17. Aar og har siden tjent i Haderslev i 2 Aar og endelig det sidste Aar i Aarhus. Har kort efter fødslen dræbt sit uægte Barn ved at trykke det saa fast ind til sit bryst at det kvaltes. Endvidere forsøgt at fordrive Fostret.”

Så nøgtern redegøres for en tragisk skæbne om svigt, misbrug, fattigdom og ensomhed.

Johanne var blot en af mange barnemordersker. Mellem 1900-1904 blev 33 kvinder dømt for barnemord og 49 blev dømt for barnemord i dølgsmål eller lignende forbrydelse (f.eks. uforsvarlig omgang ved barnefødsel).

De fleste var i tyverne, tjenestepiger, fattige og ugifte, da de blev gravide. De fleste havde været tjenestepiger på landet og 1/3 af kvinderne havde barn eller børn i forvejen.

Barnet var dog Johannes første. Hun var blevet gravid med karlen Marius, der i forvejen havde tre uægte børn og ikke var interesseret i ægteskab. Johanne ville gerne føde sit barn hjemme ved moderen og stedfaderen. Men stedfaderen forbød hende at komme i hjemmet og derfor så Johanne ingen anden udvej end at føde på fattiggården.

Johanne havde der ikke godt under sit ophold i fængslet. Hun led af en lang række sygdomme, herunder adskillige sindsygdomme såsom depression, og hun kunne – og ville – ikke lade sig indordne under fængslets stramme disciplin. Hun var en besværlig fange!

Den 21. november 1903 går hun endelig ud i friheden – og forsvinder fra kilderne!

Det er ikke muligt at opspore hende.

Måske er hun det ukendte lig, der blev fundet i gaderne en mdr. senere?

Eller måske er hun en af de mange danskere, der udvandrer på dette tidspunkt. Vi finder nok aldrig ud af det- men vi har lov at håbe på, at Johanne fik en ny begyndelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *